Bindingsværkshus udført med kombineret drageværker. Vi tilbyder nyopførelse og restaurering af bindingsværkshuse med respekt for historiske byggeskikke og traditionelle samleteknikker.
Vi vender tilbage inden for 48 timer
Bindingsværkshus inspiration i 3D
Hos Københavns Bindingsværk & Restaurering har vi over 30 års erfaring med tømrerarbejde i forbindelse med et bindingsværkshus. Derfor forstår vi konstruktionen, historien og eventuelle fejl.
Et bindingsværkshus er ikke bare en bygningstype. Det er et stykke historie, som stadig skal fungere i en moderne hverdag. Mange bindingsværkshuse er opført i 1800-tallet eller tidligere, og de bærer tydelige spor af tiden. Vi har stået i huse, hvor intet er lige, og hvor løsningen ikke findes i en standardmanual. Men som specialister i bindingsværk kender vi altid løsningen.
Det giver dig tryghed, fordi vurderingerne bygger på viden – ikke mavefornemmelser. Derfor vælger mange os for en professionel og ærlig vurdering. Kontakt os i dag for en specialiseret tømrer med over 30 års erfaring i bindingsværkshuse.
Præcisionsarbejde til dit træprojekt
Drømmer du om et helt nyt bindingsværkshus?
Forestil dig den klassiske charme fra gamle danske byggetraditioner kombineret med moderne komfort og energioptimerede løsninger. Et bindingsværkshus giver dig det bedste fra fortiden og nutiden – atmosfæren fra historiske landsbyer og herregårde, men med nutidens materialer, teknologi og personlige tilpasning.
Uanset om du ønsker et klassisk udtryk med tjærede bindingsværk og hvidkalkede tavl – eller en moderne fortolkning med rene linjer og bæredygtige materialer – kan dit drømmehus blive til virkelighed. Et bindingsværkshus er ikke blot et hjem, men en fortælling i trækonstruktioner og murværk, hvor hver detalje bærer præg af håndværk og omtanke.
Københavns bindingsværk & restaurering ApS
Her får du maksimal boligværdi på minimal plads. De 146 m² plus en hems på 53 kvm. Som er skabt med fokus på funktionalitet, æstetik og familieliv – ned til mindste detalje. Planløsningen får huset til at føles langt større end dets faktiske størrelse.
Boligen rummer to lyse børneværelser, et forældresoveværelse samt et stilrent badeværelse. Stort åbent køkken/alrum og stue med loft til kip samt 3 stk. fritstående drageværker danner hjemmets naturlige samlingspunkt. Hertil kommer et uundværligt bryggers og et gæstetoilet. En dagligdags luksus for den moderne familie.
Indretningen er i som ejer naturligvis med ind over, så jeres behov og ønsker imødekommes.
Præcisionsarbejde til dit træprojekt
Hos os får du mere end blot et hus – du får et arkitektonisk statement, hvor tradition og moderne komfort smelter sammen. Ved at kombinere det klassiske bindingsværk med den solide og æstetisk imponerende Timber Frame konstruktion, skaber vi boliger, der er funktionelle, holdbare og visuelt betagende.
Derfor vælge bindingsværk og Timber Frame:
Uanset om du drømmer om et klassisk bondehus eller et moderne hjem med rustikke elementer, er vi din sparringspartner fra idé til færdigt byggeri. Et hus bygget med bindingsværk og Timber Frame er ikke bare et sted at bo – det er en fortælling i træ, form og funktion. En fortælling, der begynder med dine drømme og realiseres gennem vores ekspertise.
Præcisionsarbejde til dit træprojekt
Bindingsværk er et system, hvor hver del afhænger af helheden. Stolper, løsholter, skråbånd og tavl arbejder sammen. Hvis bare én del svigter, så påvirker det resten.
Vi arbejder med hele spektret inden for bindingsværkshus. Fra analyse og dokumentation til udførelse og afslutning. Det kan være renovering af bindingsværk, men det kan også være udskiftning af bindingsværk.
Vores styrke er, at vi både kan det tekniske og det håndværksmæssige ved et bindingsværkshus. Det betyder, at løsningerne ikke bare holder på papiret, men også fungerer i praksis. Og hvis det skal holde i rigtig mange år, kan du også vælge os til vedligeholdelse af bindingsværk.
Præcisionsarbejde til dit træprojekt
Et nyt bindingsværkshus tiltrækker ofte mennesker, der værdsætter historie og æstetik. Udfordringen er, at nybyggeri i bindingsværk kræver mere end at kopiere et gammelt udtryk.
Konstruktionen skal dimensioneres korrekt, og materialerne skal vælges med forståelse for både tradition og nutidige krav. Vi bygger nye bindingsværkshuse med respekt for de historiske principper. Men vi indarbejder også løsninger, der giver et sundt indeklima og lang levetid.
Det handler blandt andet om korrekt opbygning af vægge, naturlig fugthåndtering og en balance mellem åbne og beskyttede flader. Et nyt bindingsværkshus skal føles som et hus med historie. Derfor arbejder vi tæt med proportioner, linjeføring og detaljer. Så falder huset naturligt ind i omgivelserne og føles rigtigt fra første dag.
Præcisionsarbejde til dit træprojekt
Renovering af bindingsværkshus starter sjældent med ønsket om en stor ombygning. Ofte er det små tegn, der vækker bekymring. Revner i tavlene, mørke pletter i træet eller kulde, der trænger ind.
Problemet er, at mange skader skyldes tidligere indgreb, hvor materialer eller metoder ikke har passet til huset. Vi arbejder med renovering af bindingsværk ud fra et princip om at genskabe husets naturlige balance. Det kan betyde udskiftning af beskadigede trædele, genopmuring af fag eller fjernelse af tætte materialer, som har spærret for fugtens vej ud.
Vores tilgang er ikke at gøre huset nyt, men at gøre det sundt. Det er især vigtigt i historiske bindingsværkshuse, hvor hver ændring påvirker helheden. En veludført renovering af bindingsværkshus giver huset nyt liv – uden at det mister sin sjæl.
Præcisionsarbejde til dit træprojekt
Vedligeholdelse af bindingsværkshus handler i høj grad om timing og forståelse. Mange ejere venter desværre for længe. Enten fordi skaderne ser små ud, eller fordi man er usikker på, hvad der er normalt for et gammelt hus.
Med den rette vedligeholdelse af bindingsværk kan man forlænge levetiden markant og undgå omfattende reparationer. Vi fokuserer på de udsatte områder som samlinger, overgange mellem træ og murværk samt flader. Disse kan nemlig være særligt påvirket af vind og regn.
Vedligeholdelse er ikke et spørgsmål om at gøre mest muligt, men om at gøre det rigtige på det rigtige tidspunkt. Små justeringer og udbedringer kan være forskellen på stabilitet og forfald. Når vedligeholdelse af bindingsværkshus bliver en del af rytmen, oplever mange ejere, at huset bliver lettere at passe.
Præcisionsarbejde til dit træprojekt
Isolering af bindingsværk er noget, der kræver omtanke. Mange bindingsværkshuse er oprindeligt bygget til at håndtere fugt naturligt. Hvis man ændrer balancen, kan konsekvenserne være alvorlige.
Vi ser ofte skader, hvor isolering er udført uden hensyn til konstruktionen, hvilket har ført til fugtophobning og nedbrydning af træet. Vores tilgang tager udgangspunkt i dit bindingsværkshus, som det er. Det giver det mest præcise udgangspunkt.
Isolering af bindingsværkshus kan i nogle tilfælde forbedre komforten betydeligt. Men det skal ske med materialer og metoder, der tillader væggen at fungere korrekt. Det kan også betyde, at man prioriterer tæthed, vindbeskyttelse og selektiv isolering frem for maksimal isolering.
Samlet pris for hele huset kr. 4.603.000
Alle priser er inkl. moms
De afsatte priser er som udgangspunkt med standard el og vvs-løsninger. Fundamentet leveres som standard med jordarbejde, sandpude, kloak, isolering, sokkel og betongulv.
Bindingsværket samt drageværker leveres i egetræ. Alle samlinger udføres tappet med 18mm. egetræs nagler. Længdesamlinger udføres med skråt hageblad med forkiling samt fransk lås. Hjørnesamlinger udføres med dobbeltskråt hjørneblad. Bindbjælker udføres med indstik i hver anden stolpe som fastgøres med kiler. Skråbånd kan vælges med krumning hvis dette ønskes. Skråbånd udføres tappet med skrå forsats. Køkken er afsat som et snedkerkøkken i egetræ. Badeværelse samt gæstetoilet er med standard armaturer og væghængte toiletter. Gulve leveres som massive plankegulve og gulvfliser ved bryggers og badeværelse samt gæstetoilet. Vinduer og døre leveres fra Outrup. Tagbelægningen leveres med Højslev RT-806 rød vingetagsten og tagvinduer leveres i MK-08 fra Velux (solcelledrevet).
Ovennævnte eksempel på inventar, kan ændres i henhold til jeres ønsker og behov, dette kan dog ændre på prisen.
Med vores mange års erfaring og brede ekspertise inden for tømrer- og snedkerfaget, kan du trygt kontakte os, hvis du har brug for hjælp til en opgave på et bindingsværk. Det kan du, uanset om det blot handler om en professionel gennemgang, eller hvis der er specifikke problemer, der skal tages hånd om. Ring eller skriv til os allerede i dag for mere information eller for et uforpligtende tilbud på din opgave.
Kontakt os på telefon 23 80 24 67 eller e-mail kontakt@timber-frame.dk.
Vi ser frem til at hjælpe dig med dit projekt.
Et bindingsværkshus kan holde i flere hundrede år, og mange gør det allerede. Levetiden afhænger dog ikke af alderen i sig selv. Den afhænger af kvaliteten af træet, håndværket, beskyttelsen mod fugt og den løbende vedligeholdelse.
I Danmark står der stadig bindingsværkshuse fra 1700-1800-tallet, som er fuldt funktionsdygtige i dag. Når bindingsværk er udført korrekt med traditionelle samleteknikker og åndbare materialer, kan konstruktionen bevæge sig naturligt uden at tage skade. De største problemer opstår typisk, når huset er blevet repareret med forkerte eller for tætte materialer, som lukker fugt inde.
Reparation af et bindingsværkshus starter altid med at finde årsagen til skaden. Revner, råd, løse tavl eller nedbrudt træ skyldes ofte fugt. Det kan komme af bevægelser i konstruktionen eller tidligere reparationer udført med uegnede materialer.
En korrekt reparation indebærer typisk udskiftning eller udbedring af beskadigede trædele. Det kan også være reparation eller genopbygning af tavlene samt genetablering af samlinger. Målet er, at bindingsværket igen arbejder som en samlet konstruktion.
Træet behandles ofte med traditionelle overfladebehandlinger, som for eksempel trætjæremalinger, der beskytter mod vejret – uden at lukke fugt inde. Det er afgørende, at arbejdet udføres med respekt for husets oprindelige opbygning og historiske byggeskik. Hvis man kun lapper overfladen, vender problemerne nemlig desværre tilbage.
Et bindingsværkshus er en bygningstype, hvor den bærende konstruktion består af synligt træ. Typisk er det stolper, løsholter og skråbånd. Mellemrummene, kaldet fag, er udfyldt med murværk eller lerbaserede materialer.
Konstruktionen stammer fra århundreders byggetraditioner og var udbredt i Danmark frem til slutningen af 1800-tallet. Det særlige ved bindingsværk er, at træ og murværk har hver sin funktion og skal kunne arbejde sammen. Derfor er proportioner, samlinger og materialer afgørende.
Et bindingsværkshus er ikke bare en arkitektonisk stil, men en gennemtænkt konstruktionsform. Både styrke, fleksibilitet og fugthåndtering spiller en central rolle. Netop derfor kræver bindingsværk specialviden – både ved nybyggeri og renovering.
Ja, man kan godt pudse et bindingsværkshus. Men det er ikke noget, man bare lige gør. Og hvis det skal gøres, så er det meget vigtigt, at det gøres korrekt.
Bindingsværk er bygget til at ånde. Hvis der derfor anvendes tætte materialer som cementpuds, risikerer man at spærre fugten inde i konstruktionen.
Fugt i konstruktionen fører til råd og nedbrydning af træværket.
Historisk har mange bindingsværkshuse helt tilbage til 1800-tallet, især i købstæder, været overpudset for at fremstå mere moderne og ligne grundmurede huse. Derfor er det ikke altid den rigtige løsning at fjerne al puds for at få træværket frem.
Hvis et bindingsværkshus pudses, skal det ske med rene, kalkbaserede materialer, som tillader fugt at slippe ud. Det afgørende er ikke, om man pudser – men derimod hvordan og hvorfor.